Job mulighed - 2026
Klinisk massør
Frederiksberg Massage udvider, med målet om at bygge en endnu stærkere klinik gennem godt samarbejde, så vi kan tage imod de mange som gerne vil på briksen og samtidig gøre hinanden bedre gennem sparring.
Vi ser stor værdi i at lære hinanden godt at kende som behandlere – fordi god kemi, sparring og støtte i hverdagen også mærkes af klienterne. Vi søger derfor en fysiurgisk uddannet massør, med vægt på faglighed, begge ben på jorden og lysten til at samarbejde og sparre.
Hvem er vi?
Frederiksberg Massage drives af Jan, massør og klinikejer, uddannet i 2016. Klinikken blev etableret i 2017 og har siden første år modtaget top-anmeldelser på Google – og gør det stadig.
Magdalena startede i 2024, begyndte som elev og blev oplært gennem praktisk undervisning og supervision. Hun har været hos os i ca 2 år, hvor 1 år og 3 mdr som behandler med top anmeldelser, hun er nu på barsel, og først tilbage i midt 2027, hun gik af med 3-4 klienter pr. dag ca 75% kalender dækket.
Maria: 8 år som massør, Weekend og afløsning hvor det passer ind med hendes job, hun er nu i gang med sin tredje måned hvor hun allerede er ca. 50% dækket i sin kalender.
Vi har en konstant vækst og solid efterspørgsel, som ligger over klinikkens nuværende kapacitet. Det betyder, at der er et reelt behov for endnu en behandler, med fremtidsudsigter.
Vores fokus er:
- Klinisk og faglig tilgang frem for wellness og “oplevelse”
- Rolig atmosfære, hvor der er tid til at arbejde ordentligt
- Behandlinger, som kan forklares med krop, væv, nervesystem og belastning.
Hvad tilbyder vi dig?
Du bliver en del af en klinik, hvor faglighed, ro og struktur er i centrum. Vi tilbyder:
Faglig oplæring og udvikling
- Oplæring i arbejdsmæssigt sunde stillinger, så du kan holde til faget på den lange bane
- Videre fordybelse i virksomme fysiurgiske behandlingsmetoder
- Praktisk undervisning og supervision i:
- behandling af bindevæv og forståelse af vævets rolle i kroppen
- klinisk brug af cupping, betydende der skabes et undertryk og vævslag strækkes.
- RAH (Reciprok Antagonist Hæmning) – arbejde med kroppens reflekser for at løsne spændinger skånsomt og effektivt
Alle oplæringstimer i bindevæv, cupping og RAH tæller med i dit samlede timetal i forhold til sundhedsfaglig momsfritagelse. På baggrund af supervisionstimerne udformes et diplom som dokumentation for din videre faglige udvikling.
Arbejdstid og rammer
Vi er ved at tilpasse Maria og de tider hun kan tage i hverdagene, der er pt. ca. med weekend 30 timer ugentligt.
Skema efter sommer 2026 vil se sådan her ud:
Hver anden weekend 14 timer
3 formiddage første uge
2 formiddage og en eftermiddag anden uge.
Det giver i snit 24 timer ugentlig. Det svarer konservativt estimeret til ca. 18 behandlinger pr. uge det første år.
Klinikken ligger centralt på Frederiksberg med god adgang til både bus og metro, så det er nemt at komme til og fra – både for dig og for klienterne.
Hjælp til det praktiske
Er du førstegangs-selvstændig, hjælper vi dig i gang med:
- grundlæggende regnskabsforståelse
- struktur for fakturering og indtægter
Kompensationsmodel (klinikkens andel)
For at gøre det transparent og fair, arbejder vi med en model, hvor klinikkens procentandel falder, i takt med at du udvikler dig fagligt og får højere belægning:
- Første 3 mdr: 30 % til klinikken
- De næste 9 mdr.: 27,5 % til klinikken
- Derefter: 25 % til klinikken
Resten er din indtjening som selvstændig behandler.
Modellen afspejler, at klinikken i starten investerer tungt i dig gennem:
- oplæring
- supervision
- struktur
- klienttilgang
I takt med, at du bliver mere selvkørende, fagligt stærkere og får en stabil klientbase i Frederiksbergs Massages regi, får du også en større andel af indtjeningen.
Hvem er du?
Vi leder efter én person
Du passer sandsynligvis ind hos os, hvis:
- Du er uddannet fysiurgisk massør
- Du ønsker at arbejde klinisk, struktureret og med høj faglighed
- Du kan mærke vævet med hænderne, lytte til klientens historie og være nærværende i rummet
- Du har lyst til at udvikle dine teknikker, vævsforståelse og behandlingsstrategi
- Du kommunikerer roligt, faktuelt og respektfuldt med klienter
- Du behersker dansk og/eller engelsk
- Hvis dansk ikke er dit førstesprog, skal du have et oprigtigt ønske om at styrke det – fordi tydelig kommunikation er en vigtig del af klinisk behandling
- God humor og et lille frisør-gen er velkomment – så længe klientens behov stadig er i centrum.
Vi er alle løbende i udvikling og tror på, at man aldrig bliver helt færdig med at lære. Hos os sparrer vi med hinanden og udvikler os sammen som behandlere.
Det vigtigste er, at du er nysgerrig, ansvarlig og fagligt ambitiøs – sammen gør vi hinanden bedre.
Praktiske klinikopgaver – fælles standard
Som behandler i Frederiksberg Massage forventes det, at du bidrager til den daglige orden og standard i klinikken. Det er ikke tunge ekstraopgaver, men en naturlig del af at arbejde i et professionelt miljø:
- Klargøring af briks til hver klient og ved overlevering til næste behandler
- Lægge brugt liggeudstyr (lagen, håndklæder m.m.) til vask
- Fylde rent liggeudstyr i skabe, så klinikken altid er klar til næste klient
- Rydde op efter dig selv i behandlerrum og fællesarealer
- Respektere, at klinikken skal føles ren, rolig og struktureret for både klienter og kollegaer
Vi ser det som en del af den kliniske professionalisme, at rummet omkring klienten er lige så ordentligt som selve behandlingen.
Vores tilgang til behandling
I Frederiksberg Massage arbejder vi blandt andet med:
- Bindevæv (fascia): forståelse af vævets rolle, spændingsmønstre og bevægelsesfrihed
- Cupping: anvendt klinisk som mekanisk stimuli af væv, ikke som “afgiftning”
- RAH (Reciprok Antagonist Hæmning): brug af kroppens eget refleks-system til at løsne muskelspændinger uden unødvendig smerte
- Fysiurgisk deep tissue-massage: grundlaget for meget af vores muskel- og vævsarbejde
Vi holder os indenfor det faglige og det kliniske.
Vores klienter skal kunne gå herfra med en oplevelse af, at:
“Det gav mening. Det virkede. Og jeg forstår nogenlunde, hvad der er sket.”
Er du nået hertil, og har du lyst til at være en del af Frederiksberg Massage?
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, vil vi gerne høre fra dig.
Du behøver ikke skrive en lang formel ansøgning.
En kort præsentation af dig selv, din baggrund og hvorfor du er nysgerrig på at arbejde klinisk, er nok til at starte dialogen.